Det skulle være en overgangsløsning fra kul til vedvarende energi, men eksperter peger på, at billig biomasse forsinker den grønne omstilling til rene energiformer som sol og vind. Flere oppositionspartier vil have en klar strategi.

Danmark importerer 30 procent af biomassen fra andre lande.

Tekst, foto og video af Johannes Lindved Lindberg og Søren Sirich Jeppesen. 

Den grønne omstilling er truet. 

Danmarks forbrug af biomasse slår igen rekord. Eksperter peger på, at det stigende forbrug er direkte skadeligt for klimaet, ikke bæredygtigt og modarbejder den grønne omstilling. 

Afbrænding af biomasse, som for eksempel træ, udleder CO2. Det virker det dog ikke til, hvis man kaster et blik på Danmarks klimaregnskab. Her bliver afbrændingen af biomasse anset som klimaneutral, og biomassen er fritaget for CO2-afgifter. Det ser Rådet for Grøn Omstilling som en trussel mod omstillingen til bæredygtig vedvarende energi.  

Oppositionen og danske eksperter råber op, og kræver en strategi for nedtrapning af biomasseforbruget. Regeringen forholder sig tavs, mens udsigten til at nå målet for Paris-aftalen bliver mere fjern. 

Hvad er biomasse? 

Biomasse er organisk stof, som vi kan brænde af og derved producere strøm og fjernvarme. Det organiske stof kan være mange ting, men det er hovedsageligt træ. 

Når man brænder biomasse af, så udledes der CO2 i atmosfæren. Plantning af nye træer og planter, som kan optage CO2’en, kan gøre biomasse klimaneutralt. Det kræver dog, at der bliver plantet nok træer til at optage alt den udledte CO2. 

Se denne explainer, hvis du vil forstå, hvordan træ bliver til strøm og varme i dit hus:

Er Danmarks grønne omstilling et luftkastel? 

I 2022 kom 66 procent af Danmarks vedvarende energi fra afbrænding af biomasse, og dette tal er stigende. Det er her problemet ifølge eksperter opstår. 

Klimarådet og FN’s Klimapanel, IPCC, peger på, at Danmarks forbrug af biomasse er tre gange højere end det anbefalede, bæredygtige niveau. For at brugen af biomasse skal være bæredygtig, så skal Danmark altså nedtrappe sit forbrug, og ikke øge det, som det er tilfældet nu. 

Dette bekymrer Uffe Jørgensen, som er professor ved Institut for Agroøkologi, Klima og Vand, ved Århus Universitet. Han udtaler: 

“Det, som er ubæredygtigt i dag, er, at vi importerer så store mængder, af primært træpiller, hvilket gør, at vi eksporterer vores problemer.” 

Den grønne omstilling skal, ifølge Uffe Jørgensen, i langt højere grad komme fra sol- og vindenergi i stedet for biomasse. 

“Så længe vi udnytter vores egen biomasse, så kan det være i orden, men når vi importerer det fra hele verdenen, så stjæler vi fra andre lande. Vi har masser af vind, og vi har råd til at lave solceller. Det er dét, som vi skal udnytte, i stedet for at stjæle biomasse fra andre,” fortæller Uffe Jørgensen.

I Letland, hvorfra vi importerer en stor mængde træ til biomasse, er ca. halvdelen af landet dækket af skov.

Hvem er Klimarådet? 

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, som er nedsat til at rådgive regeringen om, hvordan Danmark kan omstille sig til et klimaneutralt samfund på en omkostningseffektiv måde. 

En trussel mod den grønne omstilling 

Halvdelen af den danske biomasse er importeret fra udlandet, hvilket ifølge Klimarådet gør Danmark til det land i Europa, som importerer mest biomasse pr. indbygger. 

Den importerede biomasse tæller ikke med i Danmarks klimaregnskab, og det bekymrer Klimarådet: 

“Dette regnskabsprincip indebærer, at afbrænding af biomasse kan anses som CO2-neutralt rent regnskabsteknisk. Det er dog ikke det samme, som at afbrænding af biomasse er klimaneutralt,” skriver Klimarådet i deres Statusrapport 2024. 

Den holdning deler Rådet for Grøn Omstilling, som mener, at det nuværende forbrug af biomasse har en direkte negativ effekt på den grønne omstilling.  

“Den lave pris på træbaseret biomasse gør, at opsætning af vindmøller og solenergi går langsommere end den burde,” fortæller Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, som er en uafhængig miljøorganisation.  

Danmarks klimamål 

Danmark har forpligtet sig til Parisaftalens mål om at være klimaneutral i 2050.
Dette kræver, at vi sænker vores udledning af drivhusgasser, og at vi skifter fra fossile brændsler som kul og olie til vedvarende energi som sol og vind. I denne omstilling kan afbrænding af biomasse være en overgangsløsning, da det kan fungere som klimaneutralt. Danmarks nuværende forbrug af biomasse er dog tre gange højere end det bæredygtige niveau, ifølge Klimarådet.  

I Danmark anvender vi FN’s principper for klimaregnskaber, og ifølge disse, skal udledningen af biomasse kun tælle med i det lands regnskab, hvor træerne fældes. 

Danmark skal altså blot medregne udledningen fra de træer, som fældes i Danmark.  

Eksperter mener, at Danmark bør investere i sol og vind fremfor at importere biomasse.

Eksperter efterspørger en strategi 

I Klimarådets Statusrapport anbefaler de, at regeringen laver en langsigtet strategi for at aftrappe Danmarks forbrug af biomasse. I statusrapporten præsenterer Klimarådet et konkret bud på udformningen af denne strategi, som især drejer sig om en afgift på biomasse, og afskaffelse af indirekte statsstøtte.  

Professor Uffe Jørgensen er heller ikke i tvivl, når det kommer til spørgsmålet om en strategi: 

“Det er ekstremt vigtigt. Nedtrapningen af biomasse går for langsomt, da vi ikke har en national strategi. Jeg vil anbefale en strategi, hvor man afgør, hvor meget man skal trappe ned årligt,” siger Uffe Jørgensen.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler også en nedtrapningsstrategi for biomassen. De mener, at der er brug for økonomiske incitamenter for at skifte til andre vedvarende energiformer. 

“Priserne på træbaseret biomasse skal afspejle den klimapåvirkning det har, og derfor er en afgift på biomasse nødvendig, for at vi kan udfase det,” fortæller Jens Dahlstrøm Iversen, fra Rådet for Grøn Omstilling.  

Anvendelse frem for nedtrapning 

En afgift på biomassen møder imidlertid kritik hos Green Power Denmark, som er energisektorens erhvervsorganisation.  

“En afgift er en direkte trussel mod Danmarks forsyningssikkerhed, både i forhold til el og varme. Vi ser hellere, at man støtter andre vedvarende energiformer økonomisk,” udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark. 

I forhold til forsyningssikkerheden har Klimarådet allerede gjort sig nogle overvejelser. De offentliggjorde i maj 2023 en analyse kaldet ‘Sikker elforsyning med sol og vind’, hvori de vurderer, at Danmark i langt højere grad bør omstille sig til sol- og vindenergi, og de noterer sig, at: 

“Elforsyningen kan sikres uden et højt forbrug af biomasse.” 

Klimarådet har efter gentagne henvendelser valgt ikke at stille op til interview. 

Skepsis fra erhvervet

Når det kommer til spørgsmålet om en langsigtet, national strategi, så er Green Power Denmark i høj grad enige med eksperterne om, at det er en nødvendighed. De mener dog, at strategien bør udformes som en strategi for anvendelsen af biomasse fremfor nedtrapning. 

“Biomasse skal, særligt på længere sigt, bruges som backup til vedvarende energi, når solen ikke skinner, og det ikke blæser,” siger Martin Dam Wied. 

Green Power Danmark påpeger også, at forsyningssikkerhed er vigtig for danske borgere og virksomheder, og at der i den nuværende geopolitiske situation er brug for, at Danmark kan have en uafhængig energisektor. 

Hos Dansk Fjernvarme ser de også kritisk på en nedtrapningsstrategi. 

“Vi ser klart, at der kigges på en anvendelsesstrategi, fremfor en nedtrapningsstrategi, for så kan vi se på, hvor det er bedst at udnytte biomasse, fremfor at man ikke må bruge det,” siger Maria Dahl Hedegaard, områdeansvarlig for biomasse hos Dansk Fjernvarme. 

Professor Uffe Jørgensen ser også anvendelsesmulighederne ved biomasse. Han påpeger dog, at Danmarks forbrug af biomasse stadigvæk er for højt. 

“Det er fint at have lidt biomasse, men det skal være en meget lille del. Den gode side ved biomasse er, at vi kan gemme energien til en stille dag, hvor der ingen sol og vind er,” udtaler Uffe Jørgensen. 

Danmark følger FN’s principper for klimaregnskab, og ifølge disse skal udledningen af CO2 medregnes i det land, hvor træet fældes. Danmark skal ikke medregne importeret træ.

Bekymrede oppositionspartier ønsker handling 

På Christiansborg har oppositionen også ambitioner om en national strategi for biomasse. 

“Jeg deler bekymringerne omkring den nuværende anvendelse af biomassen. Det er essentielt, at vi adresserer disse problemer med en velovervejet og strategisk tilgang. En national strategi for brugen af biomasse skal fokusere på bæredygtighed og en klar overgang til mere bæredygtige alternativer,” skriver Morten Messerschmidt, klimaordfører og formand for Dansk Folkeparti, i et skriftlig svar. 

Hos oppositionspartiet Radikale Venstre vækker Danmarks brug af biomasse også bekymringer.  

“Selvom biomassen er et vigtigt redskab til at sikre forsyningssikkerhed på centrale kraftværker, skal vi bruge meget mindre end i dag. Det kræver en samlet strategi som sætter et mål om mindst halvering af forbruget af biomasse i Danmark, sætter en stopper for udbygning af ny biomassekapacitet samt en samlet plan for afvikling af biomassen på de decentrale værker inden 2030,” skriver Samira Nawa, klimaordfører og næstformand for Radikale Venstre, i et skriftlig svar. 

Det Konservative Folkepartis energiordfører, Dina Raabjerg, bakker også op en national strategi i et skriftligt svar. Det har ikke været muligt at få svar fra de andre oppositionspartier. 

Problemet har længe været kendt

“Biomasse skal være en overgangsløsning – kan være sortere end kul”  

Sådan lyder titlen på et debatindlæg i Altinget fra daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) i 2021. Selvom problemet har været kendt længe, og Socialdemokratiet fortsat er det bærende regeringsparti, så findes der stadig ingen national strategi for nedtrapning af biomasse. 

Efter gentagne henvendelser er klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) ikke vendt tilbage. Det har heller ikke været muligt at få svar fra det tredje regeringsparti, Venstre.  

Når der fældes skov til tømmer- og biomasseproduktion, så opføres den nye skov ofte som monokultur. På billedet ses et eksempel på monokultur i Letland, hvor alle nyplantede træer er fra samme træsort.

Tysk biomasse-strategi 

I Tyskland har regeringen allerede udviklet en national strategi for brugen af biomasse. Dette henviser Klimarådet til, at den danske regering også bør gøre, da det vil give kontrol med produktion og anvendelse.  

I den tyske strategi fokuseres der på at fremme en bæredygtig anvendelse af biomasse og udvikling af biomasseteknologier.  

I EU er man i stigende grad opmærksom på brugen af biomasse, og Klimarådet mener derfor, at Danmark bør være på forkant med en strategi, ligesom Tyskland, fremfor at handle på bagkant.